Det bliver magisk

Vi sætter en ære i, at I har kig på netop Aggersvold Gods, og vi kan garantere jer for, at vi bestræber vi os på at skabe en så personlig bryllupsfest som muligt ud fra de ønsker, I har til jeres helt store dag.

Aggersvold Gods er omgivet af en fantastisk idyl, og vores skov og park bruges ofte til bryllup, da de smukke rammer er oplagte til vielse eller servering af bryllupskage, inden bryllupsfesten afholdes i et af vores fine lokaler. Vi har plads til 180 overnattende gæster, som kan nyde roen, omgivelserne og en dejlig morgenmad dagen derpå.

Vi planlægger jeres dag sammen – vi lytter til jeres ønsker og sørger for alt lige fra blomster, pynt, borddækning og stel, musik, underholdning, bryllupskage, fotografering samt den gastronomiske oplevelse. 

 

Aggersvold Gods er det perfekte sted at fejre kærligheden!

Bryllup med overnatning

Bryllupsnatten

Vores værelser på Aggersvold Gods er store og rummelige og indrettet i nordisk stil med komfort for øje. Vi trækker den samme, idylliske stemning ind på værelserne, hvor også akustikken er rolig, så I kan nyde bryllupsnatten i ro og mag.

Og I kan roligt tilbyde jeres gæster at blive natten over. Vi har 90 værelser med plads til 180 overnattende gæster.

Vi byder naturligvis på en lækker morgenmadsbuffet dagen derpå.

Lyst værelse med dobbeltseng og ovenlys
Lyst hotelværelse med dobbeltseng, hvide vægge og blomster på natbord

Vores lokaler er lyse og i forskellige størrelser

Bryllupsfesten

Godset er stort og består af en del bygninger, der hver rummer unikke egenskaber og faciliteter. Husk, at vi er omgivet af smuk natur og ikke mindst 400 ha skov, som giver os helt unikke muligheder for at skabe særlige oplevelser i forbindelse med jeres bryllup. Alt efter jeres ønsker til typen af bryllupsfest, finder vi også det helt rette lokale til jer.

Udendørs vielse i den smukke natur

Bryllups-ceremonien

Her på Aggersvold Gods er vi beriget med de smukkeste omgivelser. Vi har volde, en park, en skov, historiske bygninger og ikke mindst fuglefløjt i baggrunden – en oplagt kulisse til en vielse og reception i det fri.

Til jeres bryllupsportrætter kan I blot trække lidt i baggrunden og lade fotografen fange jeres helt unikke øjeblikke i helt naturlige kulisser. 

Flere brudepar har valgt: Vielse foran godsets hovedbygning. Dernæst recteption ved Orangeriet efterfulgt af middag og fest i Stakladen eller Kornmagasinet, hvor der kan danses til den lyse morgen – helt uforstyrret.

Gæster samles til bryllupsreception i haven
Brudepar kysser i grønne omgivelser

Vi skræddersyer jeres bryllup efter jeres ønsker

Lad os høre om jeres drømme

Fortæl os om jeres ønsker for dagen, så hjælper vi jer på vej. Vi har mange års erfaring med planlægning af skræddersyede arrangementer i alle størrelser.

Gør dagen til jeres helt egen

Jeres dag

Dagen er jeres, og det gør vi meget ud af at manifestere her på Aggersvold Gods. Bryllupperne her har haft indslag som mobil sauna, vildmarksbad, mad på bål, udendørs vielse og reception, live bands, glamping telte, veteranbilkørsel, hestevogn, fyrværkerishow, cocktailvogn, m.m.

Vi har også haft et bryllup, hvor alle lokaler blev taget i brug, først til velkomst, så nyt lokale til middag, dernæst natklub i vores maskinhus, og om morgenen blev morgenmaden serveret i et fjerde lokale.

Alt er muligt, så hold jer endelig ikke tilbage med jeres ønsker. Vi gør, hvad vi kan, for at opfylde dem!

Mobil sauna opstillet til bryllup på Aggersvold Gods
Brudepar ved klassisk bil på Aggersvold Gods

Vores brudepar siger

Jeg føler vi fandt det helt rigtige sted. Tak for den mest fantastiske dag. Vores gæster har bare rost hele dagen så meget, især personalet får bemærkninger om god service.
Vi fik aldrig nej til vores skøre idéer. Alt lod sig gøre. Så vi kunne gøre dagen helt til vores egen. Gæster overnattede både på værelsrne og i glamping telte, det var magisk.
Det var præcis den stemning, vi håbede på. Afslappet, idyllisk og virkelig hyggeligt. Vores gæster taler stadig om maden og omgivelserne – det siger det hele.

Gastronomi fra alle slags køkkener

Bryllupsmenuen

Sammen med jer sammensætter vi menuen ud fra de ønsker, I har. Vi har håndplukket nogle af de bedste leverandører til at levere gastronomiske oplevelser til jeres bryllup.

Det betyder, at I kan vælge lige det I ønsker. Om det så er det nordiske køkken, det franske, det innovative – eller måske det helt traditionelle danske køkken med et tvist.

Skal I bruge en bartender, en food truck til natmaden eller lignende, sørger vi selvfølgelig også for det.

Cocktail serveret i glas med is
Kok anretter ret med sauce

Priser

  • Pr. kuvert fra kr.* 2.295,-

Prisen inkluderer:

  • 1 glas bobler v. ankomst
  • 3-retters middag og natmad
  • Vin, øl og vand ad libitum under middagen
  • Kaffe/te og dessert
  • Softbar med vin, øl og vand i 3 timer efter middagen

* Priserne gælder for bryllupper i sæsonen 2026/2027 ved min. 50 kuverter svarende til et 7 timers arrangement. Der tages forbehold for prisstigninger.

FAQ

Ja, vi tilbyder overnatning i forbindelse med bryllupper. Det gør det nemt for både jer og jeres gæster at blive på stedet og nyde hele oplevelsen uden transport.

Et bryllup hos os starter fra 2.295 kr. pr. kuvert ved min. 50 kuverter (for 2026-2027 sæsonen). Den endelige pris afhænger af jeres ønsker til menu, drikkevarer og dagens forløb. Vi tager altid udgangspunkt i jeres behov, så I får en løsning, der passer til både budget og ambitioner.

Vi har bryllupper året rundt, men de mest efterspurgte datoer bliver hurtigt booket, typisk i maj og august. Kontakt os for at høre om ledighed på jeres ønskede dato – også hvis I er fleksible.

Ja, mange vælger at samle hele dagen hos os – fra ceremoni til fest. Det giver et mere roligt og sammenhængende forløb for både jer og jeres gæster. Vi har også hotelværelser, så I også kan overnatte her og ikke skal ud og køre.

Nej. Vi tilbyder bryllupper som en samlet løsning med både lokaler, mad og afvikling. Det sikrer en gennemført dag, hvor alle elementer hænger sammen.

Vi kan rumme både mindre og større bryllupper. Antallet afhænger af lokale og opsætning, og vi tilpasser rammerne, så de passer til netop jeres selskab. Vores priser er baseret på min. 50 kuverter, men vi kan rumme op til 224-306 spisende gæster i vores største lokaler.

Ja, menuen sammensættes i samarbejde med jer. Vi tager udgangspunkt i vores køkken og erfaring, men tilpasser efter jeres ønsker og præferencer.

Ja, vi tager naturligvis hensyn til allergier og særlige kostønsker, herunder vegetariske og veganske alternativer. Det aftaler vi i god tid inden brylluppet.

Festens sluttidspunkt aftales på forhånd, så det passer til jeres program og dagens forløb. Den kan ofte forlænges fra time til time mod ekstra betaling, hvis I ikke ønsker at slutte festen til aftalt tid alligevel. Vi hjælper gerne med at finde en god balance.

Ja, I er meget velkomne til at komme forbi og opleve stedet. Vi anbefaler, at I booker en fremvisning, så vi kan afsætte tid til jer. Kontakt os gerne på events@aggersvoldgods.dk.

Ja, vi hjælper jer gennem planlægningen og bidrager med erfaring og overblik. På den måde kan I føle jer trygge hele vejen frem mod bryllupsdagen. Vi har også et udvalg af samarbejdspartnere, som vi kan anbefale jer, hvis I har brug for noget specifikt.

De fleste booker 12–18 måneder i forvejen, især hvis brylluppet skal holdes i sommerhalvåret. Vi anbefaler at være ude i god tid.

Hos os får I en samlet løsning med helt magiske rammer, mad og afvikling. Samt overnatning, hvis det ønskes. Vores gæster føler ofte, de har hele stedet for sig selv, fordi her er så stort og smukt og idyllisk. Vi lægger vægt på, at dagen føles personlig og overskuelig – uden at I skal holde styr på det hele selv.

Kontakt os

Fortæl om jeres bryllupsdrømme

Ønsker du at forespørge på et bryllup på Aggersvold Gods, eller har du spørgsmål, så brug kontaktformularen. Du kan også sende en mail til events@aggersvoldgods.dk.